Hektiske mødedage og VIP besøg
Nogle af NGO’erne herned har forstået, hvordan man får os forhandlere i tale - der udgives hver dag en “avis” med referat af de vigtigste resultater fra dagen før og en plade chokolade kan de fleste af os få brug for sidst på dagen - her har man så lagt budskaber om behov for at plante flere træer ind i pakken. Det var en ganske god chokolade!
Fredag var statsledernes dag, hvor de kunne præsentere alt det gode, de og deres lande gør for klimaet. Mette Frederiksen var også hernede, og det eneste jeg mærkede til det, var at security køen var lang, for en del af security var forbeholdt VIP’ernes følge. Mens MF efter sigende skulle fortælle, at Danmark giver et eller andet stort beløb til en fond for tab og skader, sad jeg i et mødelokale og hørte igennem flere forskellige møder, hvad hvert enkelt land syntes, der mangler i de første udkast til beslutningsteksterne på de områder jeg dækker hernede.
Samtidig med, at jeg skulle følge med i møderne, skulle jeg også lige levere talepinde til et nyt møde, som vi ikke havde forudset, og der skulle forberedes en tekst om, hvad EU savner i én af teksterne. Fristen for at indsende teksten var samme aften, og der er jo godkendelsesprocedurer på sådanne tekster, så det var mildest talt en hektisk dag, hvor jeg kun så himlen på vej til og fra konferencecentret og når jeg ilede mellem to mødelokaler. Jeg nåede ikke at få frokost og priste mig lykkelig over min faste rutine med at have en proteinbar i tasken.
Jeg håber en af de kommende dage bliver mindre hektisk, så jeg kan gå rundt og se alle de installationer, der er rundt om på konferencecentret.
Lørdag startede helt galt - i stedet for at kunne gå direkte far metrostationen og ind til security, blev alle ledt ud på en lang omvej, før vi endte samme sted, som vi startede. Der kom simpelthen så mange med metroen, at de måtte få os ud af stationen. Så da mit møde startede, stod jeg stadig i kø for at komme ind, men det gjorde mange af de andre deltagere også. Man forventer 30-40.000 besøgende i blå zone (den, man skal godkendes til og have specielt adgangskort til). Der var “kun” 5 møder denne dag, og jeg havde en hel time uden møder eller andre forpligtelser, så jeg kom lidt omkring og nåede også at få frokost - det blev vegan sandwich til betydelig overpris, men sådan er det med forplejningen på området - de ved, at vi ikke kan gå andre steder hen. Jeg sluttede dagen tidligt og nåede lige hjem til hotellet 19.30, så jeg kunne nå en hurtig svømmetur i poolen inden den lukkede. Derefter måtte jeg arbejde på de nye forhandlingspapirer, som vi fik om eftermiddagen.
Søndag var jeg forberedt på køen og var i god tid til mit første møde, så jeg fik tid til at sidde udenfor et lille stykke tid og nyde varmen. Derefter var det ind i et mødelokale - og til det første møde sad vi lige under indblæsningen fra airconditioningen, så det var frem med tørklæderne og på med jakken. Heldigvis var de andre møderum varmere. Efter en lang række af forhandlingsmøder, hvor landene fortalte, hvad de mener om de forskellige dele af dokumenterne, så man kan finde ud af, hvor der kan opnås enighed, var det helt befriende her til aften bare at læne sig tilbage og lytte til en paneldebat om kvotemarkedet under Parisaftalen. Og stedet hernede er helt eventyragtig om aftenen - der er lysshow og musik på udearealerne og mange, mange mennesker. Man falder let i snak med folk, som man ellers aldrig ville snakke med, og på den måde har jeg i dag lært, hvor meget klimaændringerne betyder for sundhedsområdet i Bhutan, hvor svært det er for Etiopien at få ren ny teknologi og afskovning er et af deres største problemer.
