Forhandlingsstrategi
Det er interessant at følge, hvordan de forskellige forhandlere forsøger at få deres ønsker bedst repræsenteret i teksterne.
Der skal på denne Bonn session aftales indhold i “informal note”, som beskriver hvad der er drøftet og de forskellige holdninger, og en “konklusionstekst” om det, man er blevet enige om.
Der er 3, måske 4, måder forhandlerne arbejder:
Forsøger at finde kompromiser, som kan rumme alle
Kun interesseret i egne ønsker og modarbejder alt andet
Fremfører egne ønsker og modarbejder kun andres ønsker, hvis de direkte modarbejder egne ønsker
Nøjes med at fremføre egne ønsker.
Nogle forhandlere kan svinge mellem de forskellige modeller og kan stille spørgsmål som skaber reflektion og debat, som i sidste ende rykker nogle af forhandlerne.
De vigtigste forhandlinger foregår ved bilaterale møder, i kaffe- og securitykøen og lignende uformelle steder. Det er en vigtig opgave at finde allierede og forstå, hvor de forskellige landes grænser er.
Et trick, jeg har set brugt flere gange er, at en forhandler ønsker at “træde et skridt tilbage” og erindre om, hvad vi vil opnå, hvilket mandat vi har fra sidste klimatopmøde, eller hvad det overordnede formål med emnet er. Det skridt benyttes, når drøftelserne og ønskerne bliver for vidtløftige, der kommer ønsker på bordet, som et land ikke kan acceptere eller forhandlingerne er gået i baglås, og ingen vil rykke sig. Det ser ud til at virke.
Det vigtigste værktøj synes at være mobiltelefonen, hbor beskedderne fyger rundt i WhatsApp og på e-mail, og alle “pauser” bruges til at følge op med telefonopkald.