Festen er slut
Nu regner det og vi sidder i bussen til lufthavnen og skal hjem.
Det bliver trist at sige farvel til Porto Santo og til alle de andre deltagere.
I går aftes var der gallamiddag med 5-retters menu, som var en michelin restaurant værdig.
Alle retterne til gallamiddagen var meget kunstfærdigt udformet.
Det har været en fantastisk oplevelse at deltage. Hårdere, end jeg forventede, fordi dykkene var under ekstreme forhold samtidig med meget lange dage og mange tunge løft af udstyr. De, der har været med flere gange, siger, at dykkene her har været meget hårdere, end de har oplevet før.
Men jeg, og resten af det danske landshold, klarede det og havde et godt team og godt humør hele vejen igennem.
Alt i alt en fed oplevelse og jeg er glad for at jeg greb chancen, da jeg fik den.
Dyk på vraget under træningsdagene. Fotograf: Tom Petersen