Vi kom i top-10
Alle deltagerne lige før medaljeceremonien. Fotograf: Damir Zurub fra Kroatien.
Så har der været ceremoni med kåring af alle verdensmestrene. Det var en stor og flot ceremoni med medaljeoverrækkelse, nationalmelodier og taler.
Danmark fik 3 billeder i top-10. Tom, min fotograf fik en 10. plads i fiskekategorien. Lisa, den anden danske fotograf fik en 9. plads i vidvinkel med dykker og en 4. plads i kategorien close-up/makro.
10. plads i kategorien fisk. Fotograf: Tom Petersen
Det er et ret flot resultat, når man tænker på, at det er verdens bedste undervandsfotografer, der har deltaget.
Selve ceremonien kan ses her: https://www.facebook.com/Madeiraunderwater/videos/377947550669092/
Nu gør vi så klar til galla-middag i aften, og i morgen går det hjemad igen.
Sverige løb med både en sølv- og en broncemedalje i vidvinkelkategorien. Stort tillykke til dem.