Man skulle være en mand
Jeg er vant til at rejse og deltage i internationale møder, men normalt er det kun 2-3 dage og i grupper, som jeg kender og ved, hvor formelt jeg skal klæde mig. Men med klimamødet, som foregår i Bonn 5.-15. juni jeg jeg på dybt vand. Jeg skal både finde tøj nok til de mange dage, sikre mig at jeg har det godt i tøjet og at det kan fungere både hvis det er meget formelle møder og hvis det er mindre formelt, og så skal jeg også kunne deltage i aftenmøder med interessenter og kunne gå ud at spise under afslappede forhold med de andre forhandlere.
Hvad skal jeg have med til de 2 uger? Hvilke jakker passer til hvilke bukser og nederdele, har jeg bluser, der matcher og kan jeg krydsmikse sættene, så jeg kan skære lidt ned i baggagemængden? Hvilke sko passer til tøjet og kan jeg gå i dem en hel dag? Har jeg brug for en kjole? hvor formelt er det?
Åh hvor har mændene det let - de skal bare have et jakkesæt og en stribe skjorter med! Og når de skal være casual, kan de tage jakke og slips af og rulle skjorteærmerne op. Det fungerer bare ikke med et “dame-jakkesæt”
Og oveni tanker om tøj så, er der alt det andet - hvilke papirer er nødvendige, hvordan får jeg adgang til de rigtige sider på FN’s hjemmeside, jeg skal have installeret WhatsApp på min arbejdstelefon og tilmeldes de relevante grupper, og registreringen for at komme ind skal være på plads. Og skal jeg have en kogekande med? Listen over alt det, jeg skal nå inden søndag, begynder at være lang
Puhh jeg troede at det faglige ville fylde meget, men lige nu er der rigtig meget praktisk jeg skal have på plads. Men jeg når det som sædvanlig.
Så er det startet
De sidste par dage er der kommet flere notater om registrene og de tilknyttede emner, så jeg brugte hele turen herned til Bonn på at læse dem alle, så jeg var lidt forberedt på i dag.
Da dagen startede havde jeg et morgenmøde kl 8.30 og et EU koordineringsmøde om artikel 6 kl 14 i kalenderen, så det lignede en rolig opstart.
Efter morgenmødet var der 1/2 times spadseretur til kongrescentret og så var der ellers kø. Det tog næsten en time at blive registreret, men heldigvis var det skønt solskinsvejr.
Hvordan finder man de andre blandt så mange mennesker og hvor er mødelokalerne? Man er lidt fortabt og alene lige når man starter. Men tak for WhatsApp og søde kolleger fra de andre EU lande for at række ud, vise mig rundt og forklare, hvordan det hele foregår
Og inden jeg fik set mig om var kalenderen fyldt op med møder om artikel 6 både i mindre grupper og med alle landene. sidste møde sluttede kl 6 og hjernen flyder næsten over af indtryk og tanker. Og så nåede jeg kun at opleve det store officielle og formelle opstartsmøde i 5 minutter mellem to andre møder.
Det var interessant at se, hvor der var klart modstridende ønsker og hvor der var enighed.
I morgen er registeret på dagsordenen, så lidt af aftenen skal nok gå med at forberede det.
