Huddle - nej det er ikke et kram

Klokken er nu 3 om natten, og vi startede de uformelle drøftelser - de såkaldte Informal Informals (kaldt infinfs)- klokken 9 i går morges. I den periode har jeg haft 2 gange 1 times planlagt pause (frokost og middag). Resten af tiden har jeg siddet i møderummet. Når drøftelserne ikke har drejet sig om mine fagområder (alt med registre), har jeg brugt tid på at skrive referat, tjekke data og tekster, snakke med de andre deltagere om de punkter, hvor vi er uenige og svare på e-mails. Jeg har ikke kunnet gå ret langt væk, for jeg har skullet være til rådighed, når registre kom op, så jeg kunne rådgive vores chefforhandler (og andre, der har spurgt om hjælp til at forstå forslag til kompromiser).

I løbet af en infinf bliver deltagerne bedt om at hudle for at forsøge at tale sig frem til et kompromis, som der kan skabes enighed om. Det er en u-styret proces modsat de normale forhandlinger, som er meget top-styrede. Ligeledes er sproget mindre formelt i en infinf. Man stiller eller sætter sig simpelthen sammen i større eller mindre grupper og forsøger at tale sig igennem problemerne og finde løsninger. Desværre er det langt fra altid, at det lykkes, men ofte kommer der noget rigtig godt ud af det.

Mini-huddle i det europæiske forhandlerteam. I de store huddles er der er der mange flere deltagere.

Der arbejdes mere kreativt under en infinf, hvor man forsøger at formulere teksterne i fællesskab.

Jeg vil dog indrømme, at efter 4 timers søvn efterfugt af 18 timers møder og forhandlinger, kræver det en del at gå ind i kreative processer, hvor man samtidig skal være sindssyg skarp på formuleringerne, for et enkelt ord kan ændre hele betydningen. Heldigvis er det vores chefforhandler, som taler, men han skal have hjælp til at nærlæse forslag.