Svøm pænt!
Dyk ved Skovshoved Havn. Fotograf: Søren Petersen
Første dyk - Jeg er lidt tung, så jeg blæser lidt luft i vesten og kan bare høre, at luften bobler ud med det samme, så jeg tænker – shit, vesten er revnet eller ventilen har sat sig – gad vide om vi er nødt til at købe en ny vest.
Vi dykkede helt inde ved kysten, så bortset fra at jeg var lidt tung, så jeg ikke det store problem, altså bortset fra at mine svømmefødder hvirvlede bunden op – noget fotografer virkelig hader.
Jeg må sige til Toms ros, at han tog det helt roligt og han forsøgte at tage nogle billeder for at vi sammen kunne starte på at få en fornemmelse af at arbejde sammen. Min dragt er tyk og gør det svært at ligge på knæ i længere tid, så jeg måtte kæmpe med krampe i benet samtidig med at jeg skulle forstå, hvad Tom ville have mig til – skulle jeg kigge ind i kameraet eller forbi det? hovedet skulle på sned, skulle jeg holde vejret eller puste ud? Der skal nok arbejdes lidt med tegnsproget!