Alt det praktiske
VM i undervandsfoto 2021 afholdes i Porto Santo, Portugal. Fra Danmark deltager fotograferne Lisa med hendes model Jan og Tom, som jeg er model for. Søren er holdkaptajn .
Der deltager fotografer fra hele verden og de konkurrerer indenfor følgende emner: Krebsdyr, fisk, close-up, vidvinkel uden dykker, vidvinkel med dykker og kreativ.
Tilføjelsen af mig som model betød, en masse papirarbejde, der skulle sendes besked til værtslandet, om personændringerne. Det lyder enkelt, men er meget formelt og kræver DSF Formandens underskrift. Jesper er heldigvis enormt hjælpsom og fik hurtigt ekspederet blanketten. Så skulle der bestilles flyrejser, hotel i Lissabon til mellemlandingen, der skulle sendes revideret navneliste til det hus, teamet allerede havde lejet i Porto Santo og til dykkercenteret til træningsopholdet.
Heldigvis var Lisa og Tom behjælpelige, og Søren og jeg fik et stort velkommen ombord.
Jeg begynder at glæde mig til en fed oplevelse.