Anden konkurrencedag

Startede i går med et lavt dyk, der burde have været let og fredeligt. Vinden var svag, så der var ikke mange bølger, men til gengæld var der en vild strøm. Så dykket blev ikke så fredeligt, som planlagt. Det var som at dykke i en vaskemaskine, og da vi selv skal finde tilbage til båden, var det bare at kæmpe mod strømmen. Det er ikke tilladt at røre klipper eller bund, så der var heller ikke mulighed for at krabbe sig hen ad bunden. Det eneste der virkede var gode lårmuskler og en god svømmestil. Hvordan fotograferne overhovedet kunne tage et billede under de omstændigheder, ved jeg ikke - jeg kan blot sige, at de alle både er fantastiske dykkere og gode fotografer.

Der er ikke meget flora, men Tom fandt denne “palmegren”. Fotograf: Tom Petersen

Der er ikke meget flora, men Tom fandt denne “palmegren”. Fotograf: Tom Petersen

Heldigvis var det andet dyk meget mere roligt, og vi fik taget nogle gode skud på vraget.

Vi nåede tilbage til hotellet til aftensmaden, og så skulle fotograferne igen på arbejde.

Fotograferne fik først udleveret memorykortene kl 20.45 og havde derefter 2 timer til at vælge, hvilke 4 billeder, de ville deltage med, så dagen sluttede lidt sent efter en del drøftelse af, hvilke billeder, der skulle afleveres. Og drinken til at fejre, at nu kunne der ikke gøres mere var ved at slå os helt ud på grund af den lange dag og de lange og hårde dage, der er gået forud. Men nu kan vi bare vente.

Det danske og svenske landshold. Norge måtte melde afbud kort før konkurrencens start, men var med i ånden (og flaget). Finland var desværre på en båd i den anden ende af havnen, så de kom ikke med i billedet. Fotograf: Søren Petersen, den danske landsholdskaptajn

Previous
Previous

En typisk konkurrencedag

Next
Next

Første konkurrencedag